Søndag d. 22. november kl. 16 spiller Female Voices musik skabt af kvindelige komponister, om natur, kærlighed, tro, frihed og længsler, der stadig taler til os i dag. Her kan du høre den unge tyske sopran Antonia Brinkers og den islandske fløjtenist Kristín Ýr Jónsottir, med pianisterne Hazel Friedman og Julia Seckler. Vi har stillet Julie Solevad, kunstnerisk leder af Encounters Kammermusikserie, fire spørgsmål:
Hvad kan publikum forvente?
Publikum kan forvente en koncert fuld af kontraster, stærke følelser og musikalske opdagelser, fortæller Julie. Vi tager publikum med på en rejse gennem næsten 1.000 års musik skrevet af kvindelige komponister - fra Hildegard von Bingens dragende middelalderklange til nutidige, eksperimenterende lyduniverser. Undervejs møder vi musik, der er både intim, legende, virtuos, dramatisk og poetisk. Nogle værker vil måske føles velkendte i deres udtryk, mens andre udfordrer vores forestilling om, hvordan klassisk musik kan lyde anno 2026. Fælles for dem er, at de giver plads til stemmer, som fortjener at blive hørt. Det bliver en koncert, hvor vi både genopdager, overraskes og forhåbentlig går derfra med lyst til at høre mere.
Hvis I skal fremhæve én komponist?
Hvis vi skal fremhæve én komponist, må det være Fanny Hensel. Hun var en utrolig talentfuld komponist, der levede i skyggen af sin bror, Felix Mendelssohn, selvom hendes musikalske begavelse var mindst lige så stor. Men Fanny var langt mere end komponist. Hver anden søndag åbnede hun dørene til familiens store havepavillon på Leipziger Straße i Berlin, hvor op mod 300 gæster kunne samles til musikalske saloner under hendes værtskab. Her mødtes nogle af tidens store kunstnere, musikere og kulturpersonligheder. Der blev spillet musik, sunget, lyttet og udvekslet idéer, og Fanny Hensel var selv i centrum som pianist, komponist og drivende kraft bag disse musikalske sammenkomster.
Hvorfor er så mange blevet glemt?
Mange af disse komponister er gledet ud af den gængse musikhistorie, fordi kvinder gennem århundreder ikke har haft de samme muligheder som mænd for at få en musikalsk uddannelse, udvikle deres kompositoriske virke og få deres værker opført og udgivet. Adgangen til konservatorier, professionelle netværk, forlag og de etablerede koncertscener var ofte begrænset. Selv kvinder med betydelige musikalske evner og kunstneriske ambitioner blev sjældent mødt med samme anerkendelse og muligheder som deres mandlige kolleger. Mange blev først og fremmest betragtet som udøvende musikere eller som søstre og hustruer til kendte komponister, mens deres egne kompositioner aldrig fik den plads i musikhistorien, de fortjente.
Hvor mange kender eksempelvis Augusta Holmes, Rita Strohl, Pauline Viardot eller Peggy Glanville Hicks? Alle er komponister med stærke og personlige musikalske stemmer, men deres navne er stadig ukendte for de fleste. Vi håber, at publikum går hjem med en oplevelse af, hvor meget fantastisk musik vi faktisk er gået glip af - og måske med en ny yndlingskomponist eller to. For deres musik er ikke blevet mindre interessant af, at historien har glemt dem.
Hvilken komponist ville I invitere til middag?
Det er umuligt at vælge, men jeg ville invitere Ethel Smyth, siger Julie! Hun var en kvinde, man bestemt ikke ville komme til at kede sig sammen med. Jeg ville servere en klassisk engelsk Sunday roast med alt, hvad der hører til, og nyde et godt glas vin, mens jeg lyttede til hendes historier. Hun havde et utroligt spændende liv som komponist og en stærk stemme i kampen for kvinders rettigheder. Jeg ville elske at høre hende fortælle om sine seks operaer, sit engagement i suffragettebevægelsen og de mange oplevelser, hun må have haft undervejs. Jeg forestiller mig, at hun både havde humor, masser af kant og holdninger, der kunne sætte gang i en god samtale. Det ville uden tvivl blive en middag, man sent ville glemme!
Billetter til Female Voices, søndag d. 22. november kl. 16 her