Jobopslag: projektmedarbjeder
PROJEKTMEDARBEJDER MED EN PRODUCENT I HJERTET SØGES TIL KONCERTKAPELLET I ROSKILDE
Har du lyst til at være producent og fundraise på en række af de udviklingsområder, vi er i fuld gang med at søsætte i Koncertkapellet, så er det måske dig vi leder efter. I Koncertkapellet søger vi en projektmedarbejder, der i en deltidsstilling kan være producent, fundraise og indgå i arbejdet med at understøtte den spændende udvikling, vi står midt i.
Om Koncertkapellet
Koncertkapellet er Roskildes nye klassisk-akustiske musikhus, som blev indviet i maj 2024. Vi holder til i et tidligere kapel, som efter en gennemgribende renovering er omdannet til et unikt koncert- og prøvested, der også egner sig til musikdramatik. Vi er et dynamisk sted i rivende udvikling og søger en medarbejder, der har lyst til at tage del i udviklingen.
Dine opgaver som projektmedarbejder
Stillingen er nyoprettet stilling. Opgaverne i stillingen omfatter blandt andet:
● Producent-, kuraterings- og udviklingsarbejde på vores indsatser 'Klassisk for Børn'' og Klaverkonkurrencen 'Roskilde Bayreuth Piano Competition',
● Bidrage til Udvikling af Koncertkapellet som musikdramatisk scene,
● Fundraising af udviklingsindsatser.
Derudover vil du lejlighedsvis komme til at indgå i nogle af husets øvrige produktioner.
Vi leder derfor efter dig, der har nogen erfaring med producentopgaver og fundraising, gerne inden for områderne klassisk musik og musikdramatik/scenekunst. Du skal have lyst til at kaste dig ind i udviklingsprocesser, hvor alt ikke er givet på forhånd, og hvor du selv er med til at udvikle opgaverne. Der er tale om en deltidsstilling, og vi forventer derfor, at du også har andre opgaver eller måske et kunstnerisk virke ved siden af. Vi kan tilbyde en høj grad af fleksibilitet i forhold til tilrettelæggelsen af opgaverne og din arbejdstid.
Om stillingen
Du vil i stillingen referere til bestyrelsesleder og kapelvært. Stillingen er på 15 timer ugentlig, og i første omgang tidsbegrænset til 1 år.
Vi håber, du kan starte den 1. juni 2026 og gerne før, hvis dette er muligt. Ved ansættelse kræves indhentelse af børneattest samt offentlig straffeattest.
Vi holder samtaler den 17. April 2026.
Kontakt
Hvis du synes, at stillingen lyder spændende, og du har spørgsmål til den, kan du kontakte bestyrelsesleder Hanne Tofte Jespersen: hanne@koncertkapellet.dk , mobil 25 79 76 87.
Ansøgningsfristen er 1.april 2026 kl.12.
Send din ansøgning og CV på mail til Foreningen Koncertkapellet på: mail@koncertkapellet.dk