Bølger - lyden af den danske natur
Tid: 14 november 2026, kl 16:00 (dørene åbner kl 15:30)
Sted: Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde
Pris: Standard: 150 kr / Studerende: 75 kr / Unge u.18: Gratis
arr.: Kunstnerkollektivet Venteværelset
Lyden af den danske natur. Tråde, der snor sig og flettes. Frekvenser og kroppe, styret af indøvede impulser, samler sig i rummet som usynlige, taktile bølger.
Cæcilia Kvartet - sopran Nina Smidth-Brewer, oboist Maria Lundbak, guitarist Jesper Sivebæk og slagtøjsspiller Malte Vendelby - præsenterer fire helt nye værker, skabt specielt til ensemblet. To af værkerne er skrevet til den oprindelige Duo Cæcilia, to til den udvidede kvartet.
Programmet spænder bredt: fra Kirstine Fogh Vindelevs uhøjtidelige og performative "Forberedelsen", hvor selve opvarmningen og klargøringen bliver til musik, til Josefine Weber Hansens (årets Sonningprismodtager) "How to tie a knot", der udforsker lighederne mellem håndarbejde og musik. Dertil kommer et værk af Erik Højsgaard med tekst af Jesper Lützhøft "Blade og ord om efterår" og "Forårsvise" af Nielse Chr. Rasmussen med tekst af Frank Jæger, hvis naturdigte for første gang sættes i musik med familiens tilladelse.
Med værker, der rummer det uhøjtidelige, det poetiske og det stemningsfulde, byder BØLGER på en aften, hvor ny dansk kompositionsmusik folder sig ud i al sin følelsesmæssige bredde.
Cæcilia Kvartet er et klassisk ensemble med særligt fokus på nyskrevet musik og tværkunstneriske samarbejder - beskrevet af Claus Skjold Larsen, rektor for Syddansk Musikkonservatorium, som "en vital ressource for en tiltrængt seriøs udvikling af det klassisk baserede musikliv."