Tilbage til Alle begivenheder

Klassisk for børn: TangoCatz!

  • Koncertkapellet 51 Sankt Hans Gade Roskilde, , 4000 Denmark (kort)

Klassisk for børn: TangoCatz!


Tid: 17 april 2027, kl 11:00 (dørene åbner kl 10:30)
Sted: Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde
Pris: Voksen og 1 barn: 100 kr / Medlemmer af Koncertkapellet: 80 kr (voksen og 1 barn) / Ekstra barn: 25 kr

arr.: Koncertkapellet

Målgruppe: 6-9 år


Et tango-eventyr - en spændende fortælling i ord og toner om de to små tangokatte Milonga og Carlos.

Med udgangspunkt i den farverige og fascinerende argentinske tangomusik kan børnene glæde sig til fortællingen om de to små frække og nysgerrige kattekillinger, som helt alene drager ud på vilde eventyr. Hør hvordan de havner om bord på et stort fremmed skib, hvor der bliver spillet den dejligste musik, og find ud af om de nogensinde kommer hjem igen, for hvad gør man, når skibet pludselig sætter sig i bevægelse og er på vej langt væk helt over på den anden side af jordkloden til tangoens land Argentina. Oplev alt det og meget mere i selskab med TangoCatz!

Musikken der bliver fremført, er både den traditionelle tango, som den blev spillet i 40’s Buenos Aires, samt eksempler fra komponisten Astor Piazzollas hånd.

Børnene deltager undervejs med lydformning, rytmer, klap og sang. Koncerten er af 25  minutters varighed og afsluttes med at børnene får mulighed for at tegne oplevelsen og tale med musikerne. 

Fokus er på:

  • Børns møde med professionelle kunstnere

  • Skelsættende musikoplevelser

TangoCatz har spillet ”Et tangoeventyr” ved bl.a. skolekoncerter, festivaler og ved familiekoncerter i kulturhuse og i Operaens foyer. 

TangoCatz består af følgende musikere:

Anna Klett, klarinet
Færøsk klarinettist. Anna er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København med debut i 1994 og samme år Premier Prix fra Conservatoire de Genève. Anna har arbejdet med de fleste orkestre og ensembler i landet og har med stor kærlighed helliget det meste af sin tid til den ny kompositionsmusik. Udover TanoCatz er hun medlem af Figura, Athelas, KlettWOOD og er medstifter af det færøske ensemble Aldubáran. Anna modtog i 2002 DMF’s Musikerpris.

Anne Vilain, cello
Anne er uddannet på Det Fynske Musikkonservatorium, hvor hun tog en diplomeksamen i 1991 og en musikpædagogisk eksamen i 1995. Hun er også uddannet organist fra Kirkemusikskolen i Løgumkloster. Anne har spillet i Odense Symfoniorkester, i Trio Odino og er i dag medlem af forskellige kammerensembler.

Marie Wärme, accordeon
Marie er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium, hvor hun tog en musikpædagogisk eksamen i 1979 og en diplomeksamen året efter.Hun har optrådt i talrige sammenhænge og fokus har især været på ny kompositionsmusik. Hun dannede i 1994 Wärme-Kvartetten, der har repræsenteret ny nordisk kammermusik i ind – og udland. Marie er medlem af ensembler indenfor forskellige musikalske genrer. Modtog i 2010 Spil Dansk Dagens Ildsjælspris for sit arbejde for ny dansk kompositionsmusik. 

Selma Gade, klaver
Selma er født i Istanbul og er uddannet ved The Istanbul State Conservatory  (Mimar Sinan University) hvor fra hun tog eksamen i 1998. Hun har derudover studeret musikvidenskab ved Københavns Universitet. Har spillet talrige solo-, duo, -og kammerkoncerter i ind – og udland.

TangoCatz blev etableret i 2009 og var i en treårig periode Svendborg Stadsensemble.

Forrige
Forrige
4. april

Duo Al Dente og Anna Wierød: Time stands still

Næste
Næste
28. april

Ssens Strygetrio