Søren Bebe Trio
Tid: 22 maj 2027, kl 19:30 (dørene åbner kl 19:00)
Sted: Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde
Pris: Standard: 225 kr / Kørestolsbillet inkl. ledsager: 210 kr
arr.: Søren Bebe Music
Søren Bebe Trio vender tilbage til Koncertkapellet for at fejre udgivelsen af deres tiende studie album 'Time Being'.
Trioen er som altid garant for stemningsfuld nordisk jazz af absolut verdensklasse og det nye album er ingen undtagelse. Sidste år blev koncerten udsolgt på ingen tid, så vent ikke for længe hvis du vil sikre dig en billet til denne eksklusive intim koncert i Koncertkapellets smukke rum.
Koncerten starter kl 19:30 og varer cirka to timer inklusive pause. Der kan købes øl, vin og sodavand før koncerten og i pausen.
Pianisten og komponisten, Søren Bebe, står i spidsen for denne trio, som i 2027 udgiver deres tiende studiealbum og samtidig fejrer 20 års jubilæum som orkester. Dette fejres med koncerter i hele Europa, og lørdag den 22. maj lægger orkesteret altså vejen forbi Koncertkapellet til en uforglemmelig musikalsk aften.
Over en halv million mennesker lytter hver måned til trioens musik, der både trækker tråde til den skandinaviske jazz, folkemusikken og den danske salmetradition, og leveres med et musikalsk overskud uden lige fra de tre herrer, som foruden Søren Bebe selv på klaver tæller bassisten Kasper Tagel samt det norske trommefænomen Knut Finsrud.
Det er med andre ord smuk og eftertænksom akustisk nordisk jazz helt nede i gear, som kæler for hver enkelt tone og får skuldrene til at sænke sig. Eller som anmelderen Niels Overgård fra JazzNyt beskriver seneste udgivelse: “Det er jazzy mindfulness. Lyden er vanvittig god. Musikken følger med. Det er ro til sjælen. Det er musik med et helende perspektiv. Smukt.”
Søren Bebe Trio er:
Søren Bebe - klaver
Kasper Tagel - kontrabas
Knut Finsrud - trommer