Navidad Flamenca - flamenco julekoncert
Tid: 12 december 2026, kl 19:30 (dørene åbner kl 19:00)
Sted: Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde
Pris: Standard: 160 kr / Studerende: 80 kr / Unge u.18: 80 kr / Medlemmer af Koncertkapellet: 150 kr
arr.: Navidad Flamenca
Flamenco Julekoncert med spanske artister
- en stærk og følelsesfuld optakt til julen!
Flamencojulekoncerten "Navidad Flamenca" fejrer julens begivenheder med elegant og medrivende flamenco leveret af det spanske dansepar Felipe de Algeciras og Eva Sedeño, sangeren Olayo Jiménez og Salvador Andrades og Jens Viggo Fjord på guitar.
Koncerten tager afsæt i de billedrige hændelser omkring Jesusbarnet, Jomfru Maria og flugten til Egypten, og viderefører dem inden for flamencoens ildfulde udtryk i et dynamisk program, hvor både det temperamentsfulde og det blide og følelsesladede er med, og hvor enkelte nedslag i nordiske julemelodier fortolket i flamencostil, skaber et sammenhængende hele.
Navidad Flamenca byder på stilsikker performance med fremragende flamencodans og fængslende sange, når Felipe de Algeciras og Eva Sedeño, Olayo Jiménez, Salvador Andrades og Jens Viggo Fjord går på scenen.