Tilbage til Alle begivenheder

Resonans - en visning

  • Koncertkapellet 51 Sankt Hans Gade Roskilde, , 4000 Denmark (kort)

Resonans - en visning 


Tid: søndag d. 6. september kl 15:00 (dørene åbner kl 14:30)
Sted: Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde
Pris: Gratis

arr.: Janet Spiegal


Koreografisk koncert over den italienske komponist Emiliano Turazzi’s firdelte værkkreds: 
Second and third / Third and second / First and fourth / Fourth and first for violin & kontrabas med koreografi af Janet Spiegal. 

Kjærbye/Maschmann Duo - Kuno Kjærbye violin og Heiko Maschmann kontrabas 
Keren Ben-Shachar og Kristian Refslund - dans

Emiliano Turazzi udforsker i sit værk de fire strenge-par, som kan dannes af de løse strenge på henholdsvis kontrabassen E-A-D-G, og violinen G-D-A-E. 

I dette udgangspunkt - en tone - udfoldes musikken i et vældigt resonerende mikrotonalt rum, fra dybeste bas til højeste diskant. Musikken får en udvidet visuel dimension gennem dansen i krydsfeltet mellem musik, bevægelse og scenisk improvisation. 

I en uge har musikere og dansere arbejdet med Resonans sammen med komponist og koreograf. Kom og oplev den første fremførelse! 

Third and second
To nære venner går varsomt omkring hinanden. 
- kroppe, der spejler violinens koreografi, 


Fourth and first
”Jeg kan ikke bære mig selv, dog jeg bærer dig!”

First and fourth:
Hvem kan nå højest? Hvem kan være mest god? 


Second and third
Vrede, der sitrer. Ord, der aldrig blev sagt.

Der er bar med salg af vin, kaffe, the og vand. 

Efter visningen inviteres publikum til WORKSHOP

Alle er velkomne - voksne og unge fra 12år. Ingen erfaring nødvendig. Træd ind i kroppen og mærk hvordan værkerne er blevet til gennem Tides-metoden: en strøm af struktureret improvisationer
inspireret af tidevandets rytmer, det gentagne, det skiftende, det levende.

Metoden er skabt af koreograf Janet Spiegal. 

Kjærbye/Maschmann Duo - Kuno Kjærbye violin og Heiko Maschmann kontrabas

Gav deres første koncert som duo i 2022, har siden spillet koncerter i Danmark, Frankrig og Tyskland.

Kjærbye/Maschmann Duos repertoire er vidtspændende og strækker sig fra vor tid til renæssance og barok op til vor tid. Flere komponister har dedikeret værker til dem som f.eks Victoria Bond, Jason Eckhardt og 

Laura Schwendiger USA. Var ensemble-in-residence på XYIE-festival Frankrig i 2025 og er i 2027 inviteret til What ever Works! Contemporary Music Festival i Turku, Finland.   

Heiko Maschmann har været medlem af Kiel Philharmonic Orchestra/Operaen i Kiel siden 1993. Han er en væsentlig skikkelse i ny-musik scenen i Tyskland som musiker, lærer og iværksætter. Blandt talrige værker har han bl.a. uropført musik af Karl Heniz Stockhausen. Kuno Kjærbye mødte Heiko Maschmann ved Nordische Filmtage/Klangrauschen i Lübeck i 2019, hvor han som komponist havde uropførelse og ideen om et musikalsk duo-samarbejde opstod.

Kuno Kjærbye violinist og komponist - uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium hos Eyvind Sand Kjeldsen og Endre Wolf, med debut fra solistklassen på violin i 1985. 

Et års studier på New England Conservatory, Boston, USA 1982-83.  

Har uropført mange værker af både danske og udenlandske komponister med koncerter bl.a. i Norden, Baltikum, Tyskland, Frankrig, England.   

Andre duo-samarbejder: Kult Klassisk med pianisten Karin Jakobsson, 10 Strings from the North med guitaristen Mikkel AndersenHar som komponist skabt musik for symfonisk besætning, sinfonietta, kammermusik, vokalmusik (kor, sang mm), musikdramatik, interaktive børnemusikværker, multimedie værker og opera.

https://kunokjaerbye.dk 

Keren-or Ben Shachar er en israelsk modern dancer, koreograf og underviser med base i København.

I sine koreografiske værker berører Keren temaer, som sætter den menneskelige erfaring i centrum. Hendes værker er blevet opført på teatre og festivaler i Belgien, Portugal, Israel, Holland og Danmark.

I 2025 medvirkede hun som danser i Vi fortsætter dansteatret Aaben Dans’ forestilling på Skt Hans, Roskilde.

https://kerenbenshachar.com/about/

Kristian Refslund uddannede sig ved Iwanson, München, og afsluttede sin uddannelse på Codarts, Rotterdam.

I Holland gennemførte han praktik hos NDCWales, Noord Nederlands Dans og Norrdans, hvor han også fik sit første job som danser i ensemblet. Her dansede han i fem år med koreografer som Martin Forsberg, Mats Ek, m.fl.

Efter disse år blev han en del af Sasha Waltz’ ensemble i Berlin og optrådte i Juliette & Romeo på Deutsche Oper. Senere vendte han tilbage til Sverige og blev medlem af Skånes Dansteater i fem år. I dag arbejder han som freelancer i Norden og Tyskland med base i Malmö/København. Han har senest arbejdet som prøveleder for Den Kongelige Ballet og danset i Tina Tarpgaards sidste produktion med Recoil Performance Group.

www.kristian-refslund.dk

Janet Spiegal
Koreograf - danser - filminstruktør. 

Har koreograferet og medvirket som danser ved forestillinger i Skandinavien, Finland, Italien, England m.fl. Dannede i 2018 filmselskabet imagofilm.dk 

Skaber af Tides, ny kreativ metode for scenekunst.

Uddannelse på London School of Contemporary Dance 1984-1986, School for New Dance Development, Amsterdam 1986-1988, Kort & Dok Filmskolen 2003-2006, Helhedscoach, Human Development Global 2004-2006

Emiliano Turazzi blev født i Milano i 1970 og er komponist samt klarinet- og saxofonspiller med både en solid akademisk baggrund og en stærk jazzbaggrund.

Efter at have studeret både klarinet og saxofon i begyndelsen af ​​1980'erne fuldendte han sin musikuddannelse på konservatoriet i Milano, hvor han studerede komposition hos Giuliano Zosi, Adriano Guarnieri, Sandro Gorli og Umberto Rotondi og dimitterede med topkarakterer i 1999. 

Han fortsatte sin udforskning af musikkens udtryksmuligheder samtidig med at han opretholdt en livlig udveksling med musikere med et godt kendskab til det moderne repertoire, såsom Francesco Dillon, Antonio Politano, Heiko Maschmann, Kuno Kjærbye, MDI Ensemble, Ensemble Antipodes Bern og Ensemble Reflexion K bl.fl.

Hans kompositioner er blevet opført på store internationale festivaler, herunder blandt andet: Milano Musica, Bludenz Days of Contemporary Music, Rottenburg Days of New Music, Mantova Musica Contemporanea, Zürich Days of New Music, Angelica Festival, Urbino Musica Antica, Micro-Jornadas de Composición y Música Contemporánea de Córdoba, Sound of Wonder og Yxie Festival. 

Han er stadig aktiv som jazzmusiker og har samarbejdet på adskillige projekter, herunder indspilninger, med musikere af national anerkendelse (Nexus, Walter Prati, Mario Mariotti); i 2026 udgiver han to cd'er i eget navn.

Koncerten er støttet af  Udviklingspuljen for Alle Tiders Musikby - Roskilde Kommune

Forrige
Forrige
29. august

KARUSEL

Næste
Næste
10. september

Juniper Fuse Ensemble + FIGURA Ensemble