Tilbage til Alle begivenheder

Søren Bebe Trio ‘Gratitude’

  • Koncertkapellet 51 Sankt Hans Gade Roskilde, , 4000 Denmark (kort)

Søren Bebe Trio ‘Gratitude’


Tid: lørdag d. 31.januar, kl 19:30 (dørene åbner kl 18:30)
Sted: Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde
Pris: 200 kr / Studerende og unge: 140 kr / Medlemmer af Koncertkapellet: 175 kr

arr. Søren Bebe Music

Billetter

Søren Bebe Trio ‘Gratitude’

Søren Bebe Trio fejrer udgivelsen af deres niende album 'Gratitude' med en intim og eksklusiv koncert i Roskildes nye koncerthus, Koncertkapellet. Trioen er som altid garant for stemningsfuld nordisk jazz af absolut verdensklasse og det nye album er ingen undtagelse. 

Pianisten og komponisten, Søren Bebe,  står i spidsen for denne trio, som med hele ni udgivelser i rygsækken og koncerter i hele verden, ikke uden grund, er blevet en af de mest eftertragtede og streamede jazz trioer i hele Europa.

Over en halv million mennesker lytter hver måned til trioens musik, der både trækker tråde til den skandinaviske jazz, folkemusikken og den danske salmetradition, og leveres med et musikalsk overskud uden lige fra de tre herrer, som foruden Søren Bebe selv på klaver tæller bassisten Kasper Tagel samt det norske trommefænomen Knut Finsrud.

Det er med andre ord smuk og eftertænksom akustisk nordisk jazz helt nede i gear, som kæler for hver enkelt tone og får skuldrene til at sænke sig. Eller som anmelderen Niels Overgård fra JazzNyt beskriver seneste udgivelse: “Det er jazzy mindfulness. Lyden er vanvittig god. Musikken følger med. Det er ro til sjælen. Det er musik med et helende perspektiv. Smukt.

‘Gratitude’ er opfølgeren til trioens anmelderroste og Danish Music Award nominerede album ‘Here Now’ fra 2023, som blandt andet fik følgende seks stjernede anmeldelse fra franske ‘Paris-Move’: “Søren Bebe mestrer melodikunsten til perfektion og trækker fra sin kulturs folklore. Et yndefuldt, elegant, poetisk album af underspillet rigdom”.

For at fejre udgivelsen spiller trioen en række koncerter rundt i Danmark, Tyskland, Holland og Frankrig.

Søren Bebe Trio er:

Søren Bebe - klaver
Kasper Tagel - kontrabas
Knut Finsrud - trommer

Mere info:

Hjemmeside: https://sorenbebe.com
FB: https://www.facebook.com/sorenbebemusic
IG: https://www.instagram.com/sorenbebe/

Billetter
Forrige
Forrige
25. januar

ARTOS KVARTETTEN

Næste
Næste
15. marts

Musikalske fortællinger om Håb - Violin & Klaver