ALEKSANDRA VAGNER, ANNA KLETT & POLINA FRADKINA
Tid: tirsdag d. 24.marts. Koncertintro kl 19:00, koncertstart kl 19:30. Dørene åbner kl 18:30
Sted: Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde
Pris: 175 kr. / Studerende 70 kr. / Under 18 år gratis (gratis for medlemmer af Roskilde Musikforening)
Aleksandra Vagner - mezzosopran
Anna Klett - klarinet
Polina Fradkina - klaver
Program:
Hanne Tofte Jespersen (1956) “Min kärlek växer i landet bortom alla gränser” (2026)
sange til digte af Maria Wine - uropførelse
mezzosopran, klarinet og klaver
Ralph Vaughan Williams (1872-1958) fra “Ten Blake Songs” (1957)
mezzosopran og klarinet
1. Infant Joy
2. A poison Tree
3. The Piper
5. The Lamb
6. Ah, Sunflower
8. Cruelty has a Human Heart
10. Eternity
Edvard Grieg (1843-1907) Haugtussa, op. 67 (1895)
mezzosopran og klaver
1. Det Syng
2. Veslemøy
3. Blåbærli
4. Møte
5. Elsk
6. Killingdans
7. Vond Dag
8. Ved Gjætlebekken
Francis Poulenc (1899-1963) Sonate pour clarinette et piano (1962)
1. Allegro tristamente (Allegretto – Très calme – Tempo allegretto)
2. Romanza (Très calme)
3. Allegro con fuoco (Très animé)
Dmitry Shostakovich (1932-1933) tre præludier fra 24 preludes opus 34 for solo klaver
Hanne Tofte Jespersen om "Min kärlek växer i landet bortom alla gränser”:
Jeg skriver meget gerne til nordiske digtere, har i to omgange sat digte af norske Marit Tusvik i musik for sopran og klaver*, og i 2024 syv digte af Inger Christensen til Nordic Song Festival.
Trio besætningen mezzo, klarinet og klaver rummer et næsten uendeligt væld af klangfarver. Bl.a. takket være den samlede klarinetfamilies store omfang, som Anna Klett behersker og gør brug af. I 2023 skrev jeg et soloværk til hende.
Til dette nye vokalværk "Min kärlek växer i landet bortom alla gränser" har jeg udvalgt fem digte fra 1943 af Marie Wine (1912-2003). Hun var født i Danmark, rykkede tidligt til Sverige og skrev sine 32 digtsamlinger på svensk. Kærlighed er et gennemgående tema. Vi er langt fra romantisk kærlighed; digterstemmen er en moderne kvindes, hvor kærligheden mellem to som oftest rummer ensomheden som tredje part. Livet igennem kæmpede Wine med kærlighedens bånd og angsten/ behovet for frihed. Det nye musikværk tilrettelægger jeg, så de fem sange får en dramaturgi, der beskriver frisættelse - at lægge frygten bag sig. Jeg lader klarinet og klaver indtage forskellige roller og gør brug af forskellige klarinetter undervejs, fra den høje Eb over klarinet i Bb til basklarinet.
Læs om Hanne Tofte Jespersen: https://musicforthemysteries.org/
På Gjennomreise
Tre sange til digte af Marit Tusvik. Gittta Maria Sjöberg sopran Polina Fradkina klaver:
Ralph Vaughan Williams' “Ten Blake Songs" er baseret på digte af den engelske poet William Blake. Sangene er kendt for deres enkle, men udtryksfulde melodier, der afspejler Blakes tekster om uskyld, natur og menneskelige erfaringer i livet. Vaughan Williams' musikalske tolkning understreger digtenes billedsprog og følelsesmæssige dybde, og cyklussen er blevet en central del af det britiske vokalrepertoire. Sangene omfatter varierende stemninger, fra den lyriske "The Lamb" til den mere dramatiske "Cruelty has a human heart," og viser Vaughan Williams' evne til at skabe musik, der er tilgængelig og dybt kompleks på samme tid.
“Haugtussa”
I 1895 skrev den norske digter Arne Garborg digtcyklusen Haugtussa. Værkets hovedperson, Veslemøy, bliver skildret som en kvinde, der kan læse overnatulige kræfter ind i naturen. Gennem hele værket kæmpes der mellem det gode og onde, ikke bare i menneskets natur, men i naturen selv.
Denne kamp høres også i Edvard Griegs musikalske fortolkning af et lille udvalg af disse digte. Musikken beskriver et bredt følelsesregister, fra melankoli, glæde og ekstase til apati og sorg. Vi hører Griegs karakteristiske tonesprog med inspiration fra nordiske folketoner, og naturen bliver levende beskrevet, både i sangstemmen og især i den til tider virtouse klaverstemme.
Poulencs Sonate for klarinet og klaver:
Værket blev bestilt af Benny Goodman. Sonaten blev dedikeret til den afdøde ven Arthur Honneger, der lige som Poulenc var en af medlemmerne af komponistgruppen Les Six. Tanken var at sonaten skulle uropføres med Poulenc ved tangenterne, men desværre døde komponisten pludselig i januar 1963. Derfor blev sonaten spillet første gang i april 1963 i Carnegie hall med Benny Goodman og Leonard Bernstein. Værket kombinerer elementer af fransk folkemusik, klassisk musik og jazz, og er præget af Poulencs karakteristiske stil med humor, melankoli og rytmisk raffineret.
Aleksandra Vagner, mezzosopran, er uddannet ved Det Jyske Musikkonservatorium og Opera-Akademiet ved Det Kgl Teater i København, hvor hun fuldførte sine studier i 2001, og debuterede på Den Fynske Opera i 2002. I 2003-2008 var hun ansat ved Musikteateret Undergrunden, hvor medvirkede i en række børneoperaer samt kammeroperaer for voksne.
Efter dette fulgte sceniske engagementer ved bl. a. Sandefjord sommeropera i Norge, Strindbergteateret i Sverige, Det Ny Teater i København samt en lille rolle i en DR dramaserie. Hun er ofte brugt som alt- og mezzosopransolist i oratorier og messer, og har arbejdet med de fleste symfoniorkestre i Danmark.
Siden 2015 har hun været formand for DR ensemblernes Kammermusikforening, og netop kammermusik er kommet til at fylde en betydelig rolle i hendes virke som sanger. Hun er medstifter af Vagner/Lundby-Jæger duo samt medlem af Grimeland Trio og Trio Vayera.
Anna Klett, færøsk klarinettist. Anna er uddannet på Det Kgl. Danske Musikkonservatorium i København med debut i 1994 og samme år Premier Prix fra Conservatoire de Genève.
Hendes stor nysgerrighed, brede faglighed og mange jern i ilden, har bragt hende vidt omkring. Anna har arbejdet med de fleste orkestre og ensembler i landet og har været med til at lave forestillinger på mange forskellige teatre. Men det største fokus, interesse og passion har været på den nye og eksperimenterende kunstmusik.
Anna er medlem af ensemblerne FIGURA, Athelas Sinfonietta, duoen KlettWOOD, er medstifter af det færøske ensemble Aldubáran og har en bred vifte af øvrige samarbejdspartnere.
Anna modtog i 2002 Dansk Komponistforenings Musikerpris og i 2003 Musikanmelderringens kunstnerpris, og blev sammen med Figura Ensemble nomineret til Nordisk Råds Musikpris i 2017.
Undervisning har også en stor plads i Annas virke, bla. sammen med Figura Ensemble er hun workshopleder for projektet ”Små Komponister” – kreativ musikworkshops for børn i børnehaver, skoler og behandlingsskoler.
Polina Fradkina, klaver, er en yderst spændende og alsidig russisk pianist. Hun er uddannet ved musikkonservatoriet i Sankt Petersburg og ved Rubin Academy of Music i Tel Aviv. På grund af de politiske spændinger i Rusland var hun nødt til at flytte fra sit hjemland i 2022, og bor nu i Danmark, hvor hun spiller både solokoncerter og kammermusik med flere af landets førende musikere. Hun har samarbejdet med bl.a. Frederiksberg Festival, Golden Age Festival, Rudersdal Sommerkoncerter og HALV12-koncerterne. Desuden giver hun musikalske foredrag, og har i samarbejde med Københavns Universitet udviklet et koncertforedrag om sammenhængen mellem retorik og musik.
Ved siden af sin udøvende musiske karriere har Polina Fradkina også taget en uddannelse indenfor dybdepsykologi, og ynder at udforske musikkens verden fra en psykologisk synsvinkel. I 2021 holdt hun en TEDx-talk i Sankt Petersburg omkring dissonansers roller i musik og i hverdagen