Tilbage til Alle begivenheder

Klassisk for børn: Glemte Stemmer

  • Koncertkapellet 51 Sankt Hans Gade Roskilde, , 4000 Denmark (kort)

Klassisk for børn: Glemte Stemmer


Tid: 24 oktober 2026, kl 11:00 (dørene åbner kl 10:30)
Sted: Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde
Pris: Standard (1 voksen + 1 barn): 100 kr / Medlemmer af Koncertkapellet (1 voksen + 1 barn): 80 kr / Ekstra barn: 25 kr

arr.: Foreningen Koncertkapellet


Glemte Stemmer – Damkapellet spiller musik af kvinder gennem tiden

Hvem har skrevet den musik, vi spiller og lytter til? Når vi hører om den klassiske musiks historie, møder vi ofte navne som Bach, Mozart og Beethoven. Men der findes også masser af musik skrevet af kvinder; komponister, som gennem tiden har skabt musik, selvom deres navne ikke altid er blevet husket.

I Glemte Stemmer tager Damkapellet os med på en musikalsk rejse fra middelalderen og helt frem til i dag. Vi møder blandt andre Hildegard von Bingen, Elfrida Andrée og Kaija Saariaho og hører musik fra forskellige tider, steder og musikalske universer.

Undervejs fortæller de fire musikere historier om komponisterne og deres liv. Hvordan var det at være kvinde og komponist for hundreder af år siden? Hvad mon de drømte om, tænkte på og lod sig inspirere af? Og hvordan lyder deres musik?

Med musik, fortællinger og plads til fantasien inviterer Damkapellet børn og voksne til at gå på opdagelse i nogle af den klassiske musiks mere ukendte stemmer. Måske opdager vi, at musikhistorien er meget større, end vi troede.

Forrige
Forrige
23. oktober

Lotte Brøndum: Giv livet vinger

Næste
Næste
24. oktober

Nordic Ballads