Tilbage til Alle begivenheder

Klassisk for børn: Villén & Sjölin: Musik i Drømmehaven

  • Koncertkapellet 51 Sankt Hans Gade Roskilde, , 4000 Denmark (kort)

Klassisk for børn: Villén & Sjölin:
Musik i Drømmehaven


Tid: 28 november 2026, kl 11:00 (dørene åbner kl 10:30)
Sted: Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde
Pris: Standard (1 voksen + 1 barn): 100 kr / Ekstra barn: 25 kr / Medlemmer af Koncertkapellet (1 voksen + 1 barn): 80 kr

arr.: Koncertkapellet

Målgruppe: 3-5 år


Tag med fløjtenisten Linnea Villén og guitaristen Allan Sjølin på en magisk musikrejse i deres fortryllede Drømmehave, hvor alt kan ske – og intet er, som det plejer. Koncerten er skabt særligt til børn i alderen 3-5 år og inviterer de små publikummer med på en eventyrlig formiddagsrejse fuld af musik, leg og fantasi. 

Forestil jer, at Linnéa og Allan netop er vågnet – men ikke i deres almindelige værelser, nej, de er vågnet i en forunderlig drømmeverden. Her i haven blomstrer tonerne af fransk elegance, svenske sommeraftener, norske fjelde og danske folketoner – med musik af Rameau, Peterson-Berger, Grieg, Saint-Saëns og Carl Nielsen. 

Undervejs møder de både nisser, en lille prinsesse i sin båd, vilde indianere og andre mystiske skabninger. Og børnene er ikke blot tilskuere – de skal klappe, danse, og være med på bittesmå mindfulness stunder til musikkens blide bølger. 

Musik i Drømmehaven er en sanselig og fantasifuld koncertoplevelse, hvor børnene både bliver inddraget aktivt og får en nænsom introduktion til klassisk musik. Det handler om at lytte, mærke og forestille sig – og om at opdage, at musik kan åbne døren til helt nye verdener.

Varighed: 30 minutter

Forrige
Forrige
24. november

Kaya Brüel & Ole Kibsgaard: Koncert med fællessang

Næste
Næste
29. november

Koncert med AKELA Strygekvartet