Roskilde Bayreuth Piano Competition 2027


Klaverkonkurrence for nyuddannede pianister

15.-17. oktober 2027 i Koncertkapellet, Roskilde

OM KONKURRENCEN

Over tre dage dyster yngre, nyligt uddannede pianister på Koncertkapellets unikke Steingraeber-flygel. En dommerkomité af danske og internationale kapaciteter kårer vinderen af 1. prisen samt modtagerne af en række andre priser, som understøtter pianisternes karrierer. Publikum kan på helt nært hold følge deltagernes vej gennem to runder, hvor de bl.a. skal spille et nyt værk bestilt hos den unge danske komponist Matias Vestergård.

DELTAGELSE

Konkurrencen henvender sig specifikt til pianister, der har afsluttet deres solist- eller kandidatuddannelse inden for de seneste syv år og står i overgangen til at etablere en professionel karriere.

Der udvælges 12 konkurrencedeltagere via et OPEN CALL, som åbner den 1. november og løber frem til 15. maj 2027. De udvalgte deltagere offentliggøres den 1. juli. 2027. For at kunne deltage skal man være bosiddende i eller have primær tilknytning til rigsfællesskabet. Deltagergebyret er på 500 kr. og er ikke-refunderbart.

Ansøgere skal indsende en videooptagelse af et wienerklassisk værk (en sonatesats, eller lignende) og et valgfrit værk. Samlet varighed af de to værker maks. 15 minutter. Der må ikke være klip i de enkelte værker.

RUNDER

Fredag og lørdag: 1. runde

Fremførelse af Matias Vestergårds nye værk (varighed 6–8 minutter) samt et eller flere værker efter eget valg. Programmets samlede varighed: Maks. 30 minutter.

Søndag: Finale

Programmet tilrettelægges efter valg som en klaverrecital. Samlet varighed: maks. 45 minutter inklusive mundtlige værkpræsentationer (obligatoriske).

Juryen lægger vægt på et velgennemtænkt og personligt tilrettelagt koncertprogram med en tydelig kunstnerisk idé og en klar formidling.

PRISER

Priserne understøtter yngre pianister ved at tilbyde dem koncerter og promotion. 1. prisen består bl.a. af en honoreret koncert i Steingraeber Bayreuths koncertserie med klaverrecitals, inklusiv et betalt ophold i Steingraebers palæ i centrum af Bayreuth, og en honoreret koncert i Roskilde Musikforenings koncertserie.

Derudover vil der være en pris for bedste opførelse af det nyskrevne værk samt en publikumspris. Alle deltagere modtager en professionel videooptagelse af deres egen optræden.

FRA BAYREUTH TIL KONCERTKAPELLET

I centrum for konkurrencen står vores nye Steingraeber-flygel, der har fundet vej fra hjertet af Tyskland til Koncertkapellet i Roskilde.

Her kan du læse mere om forbindelsen til Bayreuth og historien bag instrumentet:

koncertkapellet.net/nyheder/flygel

Foto fra Steingraebers fabrik i Bayreuth, hvor Koncertkapellets flygel er bygget og hentet hjem fra.

Foto fra Steingraebers fabrik i Bayreuth, hvor Koncertkapellets flygel er bygget og hentet hjem fra.

Roskilde Bayreuth Piano Competition er støttet og sponsoreret af:
Kultur- og Idrætsudvalget, Roskilde Kommune
Steingraeber Bayreuth
Roskilde Musikforening
PianoK

Rued Langgaard Selskabet

Spørgsmål til konkurrencen og til Open Call kan rettes til producent Mads Emil Dreyer, producent@koncertkapellet.net