
Koncertkapellet er Roskildes nye koncerthus og eksperimentarium for klassisk og anden akustisk musik.
Lige straks i Koncertkapellet:
Der er garanteret både vellyd og variation, når Vokalgruppen Kolorit sætter kulør på sommeren med et sprudlende og alsidigt program. Sommerkoncerten bliver en musikalsk rundrejse, der blander alt det bedste, som Kolorit har på paletten: Fra svenske viser til argentinsk tango og kendte latin-hits.
Tre af Danmarks mest fremtrædende unge musikere – violinist Anna Agafia Egholm, cellist Jonathan Swensen og pianist Gustav Piekut – forener deres internationale erfaring og dybe kunstneriske engagement i det nystiftede ensemble, Trio Theros.
Arild Kvartetten forener tradition og fornyelse i intense, nærværende koncertoplevelser.
Arild Kvartetten er et af Danmarks førende strygeensembler, dannet i 2008.
Ensemblet består af Tobias Sneh Durholm, Johannes Søe Hansen, Stine Hasbirk Brandt og Ingemar Brantelid – alle med baggrund i Det Kongelige Kapel og DR SymfoniOrkestret.
Fyraftenskoncert, hvor man kan opleve Wiens stemningsfulde salonmusik genfødt med violinist Kuno Kjærbye og pianist Karin Jakobsson.
Et dream team af fem topprofessionelle messingblæsere fra det skandinaviske ensemble Women of Brass spiller musik af bl.a. Dukas, Carl Nielsen, Cecilia MacDowall og Elizabeth Raum. Ensemblet blev dannet for at synliggøre kvindelige messingblæsere i det professionelle musikliv og præsenterer et alsidigt og energifyldt program med både klassiske og nyere værker.
Duoen To Stemmer inviterer til en stemningsfuld koncert, hvor cello og sang smelter sammen i et nordisk program, der udforsker nattens poesi og det usagte i musikken.
Koncert med ny musik for harpe, fløjte og cello, skrevet af den 25-årige komponist Jonathan Mesterton Pitter og opført af Trio Cassiopeia: Maria Boelskov Sørensen, Marianne Thomsen Clement og Carl Henning Fredriksson.