Tilbage til Alle begivenheder

SCHUBERTIADEN2026: Fordybelseskoncert med Tanja Zapolski

  • Koncertkapellet 51 Sankt Hans Gade Roskilde, , 4000 Denmark (kort)

Fordybelseskoncert med Tanja Zapolski


Tid: 27 august 2026, kl 19:30 (dørene åbner kl 19:00)
Sted: Koncertkapellet, Sankt Hans Gade 51, 4000 Roskilde
Pris: Standard: 295 kr / Studerende & unge u.25: 140 kr / Schubert Selskabets medlemmer: 145 kr / Schubert Selskabets medlemmer (ung): 70 kr

arr.: Schubertselskabet


En koncertoplevelse, der har tryllebundet publikum og udsolgt Glyptoteket gang på gang kommer nu til Schubertiaden!

Oplev en helt særlig klaverkoncert med pianisten Tanja Zapolski, hvor klassisk virtuositet møder meditativ ro. Her inviteres publikum til at sidde eller ligge omkring flyglet på yogamåtter og lade musikken udfolde sig i kroppen – i stilhed, nærvær og fordybelse.

Koncerten er skabt som en sanselig lytteoplevelse og en pause fra hverdagens tempo. I en tid præget af konstant stimuli og højt tempo åbner Zapolski et rum, hvor musikken får lov at virke i sin reneste form - uden afbrydelser, uden klapsalver, blot som en strøm af lyd og tilstedeværelse.

Programmet fører publikum på en musikalsk rejse gennem tid og følelse: fra Johann Sebastian Bachs klare strukturer, over Frédéric Chopins poetiske klangverden og Claude Debussys impressionistiske farver, til nutidens meditative toner hos Philip Glass, Ludovico Einaudi og Hania Rani.

Med mere end 30 års erfaring som koncertpianist og en dyb forankring i meditation og indre arbejde har Zapolski skabt et unikt koncertformat, der finder ind til vores inderste og inviterer til dyb, indre fordybelse.

En oplevelse, der ikke blot skal høres – men mærkes.

Forrige
Forrige
26. august

SCHUBERTIADEN2026: Marianna Shirinyan & Andreas Brantelid

Næste
Næste
24. september

Finn Nørbygaard: Mine op- og nedture ...og hvad jeg lærte af det!